
Tusinde billeder er bedre end nok så mange ord.
Det var filosofien, da entreprenørvirksomheden HHM gav nogle af sine 180 ansatte – tømrere, murere, vvs’ere, jord – og betonarbejdere og gartnere – et fotografiapparat.
Alle sjak fik et kamera, så de kunne fotografere hinanden, og de blev bedt om at skrive logbog. Målet med projektet har været at få formidlet viden fra “manden på gulvet” op i systemet. Det er håndværkerne, der er eksperter i deres egen krop og arbejdshverdag.
Læs artiklen på DRs website
Archive for the ‘Brugerundersøgelser’ Category
Fotodagbøger skaber bedre arbejdsmiljø
0 13. januar 2012 by Julie Byskov GadeHjælp med at forbedre lif.dk
0 9. januar 2012 by Julie Byskov Gade
Story Field laver i øjeblikket en brugerundersøgelse for Lægemiddelindustriforeningen, som første skridt i udvikling af websitet lif.dk. Interesserer du dig for lægemiddelindustrien, vil vi sætte pris på hvis du vil hjælpe med at besvare dette spørgeskema. På forhånd tak!
Kommunal nytænkning
0 31. oktober 2011 by Julie Byskov Gade
Icph har netop udgivet bogen “Kommunal nytænkning – en håndbog om hvordan kommuner involverer virksomheder i udvikling af velfærdsydelser” og du kan få et gratis eksemplar. Se hvordan på http://www.icph.dk/bog
“Kommunal nytænkning” er en bog om, hvordan man inddrager virksomheder i nytænkning af offentlige velfærdsydelser.
Bogen bygger på erfaringer fra Innovation Center Copenhagens (icph) syv gennemførte pilotprojekter i perioden maj 2008 – november 2011. Icph’s fokus har været på de bløde velfærdsområder: Børn, unge og ældre.
Bogen er et praktisk værktøj til dig, som gerne vil organisere og gennemføre innovationsprojekter, der inddrager brugere og virksomheder i udviklingen af velfærdsløsninger.
Usebox – “gør-det-selv-innovation”
0 28. september 2011 by Julie Byskov Gade
Nu er Eric Von Hippels lead user metode udkommet som website på dansk i form af usebox.dk
Professor Eric von Hippel fra MIT må betegnes som grundlæggeren af begrebet ”user innovation” (brugerdreven innovation). Det var von Hippels forskning, der fra slutningen af firserne og fremad skabte grundlaget for ideen om, at ”brugere” af produkter og services er mere end bare ”forbrugere”. Under de rigtige forhold kan (for)brugerne være initiativtagere og deltagere i innovationsprocessen og drive en virksomheds innovation fremad. Dette udførte han ved brug af såkaldte “lead users” – brugere der er et skridt foran, eller superbrugere. Ved at sætte en gruppe lead user til at nytænke et produkt eller en service sikres, at det passer til deres ønsker og behov, og samtidig får man en gruppe ambassadører, der tager ejerskab og hjælper med at markedsføre den nye løsning.
Sidste uge deltog Story Field i lanceringen af Usebox og afslutningen på et to-årigt projekt, der bygger på Von Hippels metode og som er blevet afprøvet sammen med en række danske virksomheder. Det blev understreget af arrangøren VIA, at det IKKE er endnu en metodehåndbog, men snarere en erfaringssamling. Det virker dog meget som en Trinvis “How To” guide i leadusermetoden, men Usebox.dk giver en god og pædagogisk oversigt over, hvordan man bruger metoden og gode eksempler på hvordan andre har brugt den – et godt toolkit til “gør-det-selv-innovation”.
Se mere på usebox.dk
Professor Eric Von Hippels personlige hjemmeside
Gratis eftermiddagsseminar 6. okt.
0 14. september 2011 by Julie Byskov Gade
Kom med torsdag 6. oktober fra kl 13 til 17 på Professionshøjskolen Metropol, og bliv klogere på hvordan storytelling anvendes til at inddrage brugere i sundhedsinnovation.
Eftermiddagsseminaret henvender sig til innovations- og sundhedsmedarbejdere samt alle med interesse for sundhedsinnovation og nye metoder til brugerinddragelse
Storytelling og visuel formidling anvendes som supplement eller alternativ til spørgeskemaer og interviews indenfor sundhedsinnovation i blandt andet Norge og England, men i mindre grad i Danmark. Storytelling tager udgangspunkt i brugernes egne fortællinger fra deres perspektiv. Derfor er denne metode en effektiv måde at indfange og formidle dybe indsigter til alle faggrupper, der involveres i udformningen af de arkitektoniske, processuelle, organisatoriske og produktmæssige forandringer, der sker indenfor sundhedsvæsenet i disse år – fordi historier får os til at forstå, huske og handle.
Læs mere og tilmeld dig her
Nyt Projekt: Patienternes Hus
0 13. maj 2011 by Julie Byskov Gade
Et nyt innovationsprojekt mellem offentlige og private aktører skal give patienter en bedre oplevelse på Region Hovedstadens hospitaler. Med udgangspunkt i de eksisterende patienthoteller står Center for Sundhedsinnovation for at udvikle et nyt ”Patienternes Hus”, der skal drives på patienternes præmisser og behov. Gennem brugerdreven innovation vil projektet vise, hvordan en bedre patientservice kan øge værdien for såvel patient som hospital. Fremtidens patienthoteller skal på denne måde udvikle sig i en retning, så de bliver mere end blot en seng at sove i.
Story Field står i dette projekt for at inddrage “hotelgæsternes” værdier og behov ved at lave en række videofortællinger med patienter og pårørende, der bor, skal bo eller har boet på patienthotel.
Videofortællinger er korte personlige film fra patienter og pårørende selv.
Fortællingerne er har en varighed på 3 -4 minutter og indeholder billed-, video- og lydmateriale fra patienternes eller de pårørendes selvdokumentation af deres hverdag og oplevelser. Filmene skabes på en workshop, hvor deltagerne gennemgår historiefortællings og refleksionsøvelser og instruerer deres egen film.
Filmene viser verden på en autentisk og indlevende facon fra patienternes/den pårørendes synsvinkel og fortalt med deres egne ord ud fra, hvad de har på hjerte og finder vigtigt. Herved bringer filmene data til live og sætter ansigter på brugerne af fremtidens patienthoteller.
Ved at tage udgangspunkt i brugernes oplevede historier, frem for ønsker til forbedringer ved eksisterende patienthoteller kan fortællingerne starte radikal nytænkning omkring patienthotellerne og meningsfulde nye koncepter, med udgangspunkt i brugernes behov og sygdomsforløb.
Læs mere om projektet her
Læs mere om Patienternes Hus hos Center for Sundhedsinovation
Nyt projekt: ABCiTY
0 30. april 2011 by Julie Byskov Gade
Børn kan lære, imens de spiller computerspil. Det er tanken bag ABCiTY, som er et online edutainment univers til børn mellem 4 og 7 år. Det er et pædagogisk læringsspil, hvor barnet skal redde byen ABCiTY fra en truende edderkop. ABCiTY udkom 10. februar 2011 og indtager nu for alvor markedet for at opfylde behovet for et danskproduceret computerspil til små børn, som samtidig med at underholde, lærer poderne at stave.
Story Field udførte i den forbindelse en brugerundersøgelse i form af række fokusgruppeinterviews med forældre og bedsteforældre til 4- til 7-årige børn. ABCiTY fik herved solid input fra potentielle brugere omkring værdier i forhold til børns forbrug af underholdning overfor læring, abonnementsløsninger samt markedsføringsmateriale og strategi.
Se mere på ABCiTYs website
CREATE – SHARE – LISTEN
0 14. februar 2011 by Julie Byskov GadeSidste uge blev den fjerde internationale konference for Digital Storytelling ‘CREATE SHARE LISTEN’ afholdt i Lillehammer i Norge. Story Field var med og bidrog med et oplæg om anvendelsen af Digital Storytelling i brugerundersøgelser.
Digital Storytelling er personlige videohistorier på to til tre minutter fortalt af almindelige og ualmindelige mennesker ud fra en tanke om, at alle har en vigtig historie at fortælle, og alle skal have muligheden for at fortælle den. Som den amerikanske founder Joe Lambert siger: “Vi er først færdige, når alle menesker på planeten har fortalt deres historie”. Det har nok lidt lange udsigter, men der er sket en stigning i interessen for og anvendelsen af Digital Storytelling i Europa over de sidste par år og en stor signing i Skandinavien.
Anvendelserne spænder fra integration, kulturformidling, teambuilding, markedsføring, IT-kompetenceudvikling, narrativ terapi til brugerinddragelse og serviceudvikling. Inden for brugerinddragelse og serviceudvikling har blandt andet Pip Hardy anvendt Digital Storytelling til udvikling af sundhedsvæsnet i England ved at lade sundhedspersonale såvel som patienter og pårørende fortælle deres historier digitalt. Dette har bidraget til større forståelse af patienters behov og oplevelser samt til uddannelse af sundhedspersonalet via narrativ erfaringsudveksling og praksisrefleksion.
Konceptet er simpelt: Skab historier, del dem og lyt til andres for at opnå større forståelse for andres perspektiv og oplevelser!
Story Field anvender således Digital Storytelling til brugerundersøgelser og konceptudvikling for virksomheder og organisationer. Vi anvender den ofte i kombination med videodagbøger, hvor deltagerne forud for filmskabelsen dokumenterer deres hverdag og skriver dagbøger. Herved får vi deltagernes refleksioner og et særligt indblik i deres verden. Desuden er filmmediet er godt til at formidle ud til interessenter og skabe samtale.
Læs mere om konferencen
Brugerdrevet byudvikling
0 22. december 2010 by Julie Byskov Gade
Fødevareministeriet afsatte i foråret en million kroner til puljen ”Teen Towns”, målrettet initiativer for unge i landdistrikterne – heriblandt Tønder Kommune. Formålet med indsatsen er at få langt flere unge til aktivt at tage del i udviklingen af deres lokalområde og inddrage de unge i beslutningerne om den fremtidige indretning af landdistrikterne.
I den forbindelse skal Story Field sammen med Digital StoryLab, Copenhagen Business School og den lokale aktionsgruppe gennemføre et digital storytelling-projekt i Tønder. I løbet af 2011 skal unge fra Tønder deltage på en række digital storytelling-workshops, hvor de laver film om deres oplevelser, drømme og ungdomsliv i byen. Historierne bliver delt online og omdannet til konkrete projekter, gennemført af de unge selv.
Projektet er en helt nyskabende måde at kombinere digital storytelling med brugerdreven innovation. Målet er gennem fortællinger fra de unges synspunkter at opnå en øget kollektiv forståelse af, hvem de var, hvem de er, og hvem de gerne vil være og blive til som lokalsamfund – og hvad som er særegent for netop Tønder.
Ved at nye ideer og initiativer har direkte rod i konkrete personlige fortællinger, skabes fundamentet for kvalificerede og relevante initiativer og community building, der bygger på de unges egne oplevelser og drømme.
Puljen til Teen Towns er iværksat under landdistriktsprogrammet under tilskudsordningen ”Attraktive levevilkår i landdistrikterne”, hvis formål er at give befolkningen i landdistrikterne gode levevilkår. Landdistriktsprogrammet er finansieret af Fødevareministeriet og EU.
Læs mere om Teen Towns i Fødevareministeriets pressemeddelse
Lyt til brugerne og tjen flere penge
0 30. november 2010 by Mette Jännes Larsen

Går din virksomhed og overvejer at tage brugerinddragende metoder i brug? Eller hjælper de spørgeundersøgelser eller brugermålinger, som I spenderer store pengesummer på, ikke med at forbedre omsætningen?
Program for Brugerdreven Innovation har serveret et par inspirerende videointerviews med virksomheder, der har oplevet stor vækst og øget kundeforståelse ved at justere på metodetilgangene. Se videoerne her, og bliv inspireret!


