Levende døde

2. februar, 2012 by Julie Byskov Gade

Assistenskirkegården


Story Field skal bringe de døde til live på Assistenskirkegården i København.


Sammen med Kulturcenteret ASSISTENS og LUCUS, der laver lokationsbaseret underholdning, skal Story Field i løbet af 2012 producere 25 korte film om kirkegårdens begravede og dens historie. Blandt de begravede ligger personligheder som H.C Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr, Dan Turell og Natasja Saad
Formidlingen bliver lokationsbaseret og filmene bliver tilgængelige online via smartphone eller tavlecomputer. Således kan de besøgende se historien om Dan Turéll, alt imens de solbader foran hans grav eller går tur på kirkegården.


Projektet er støttet af Nordeafonden. Læs mere på Nordeafondens website

Fotodagbøger skaber bedre arbejdsmiljø

13. januar, 2012 by Julie Byskov Gade

håndværkere


Tusinde billeder er bedre end nok så mange ord.


Det var filosofien, da entreprenørvirksomheden HHM gav nogle af sine 180 ansatte – tømrere, murere, vvs’ere, jord – og betonarbejdere og gartnere – et fotografiapparat.


Alle sjak fik et kamera, så de kunne fotografere hinanden, og de blev bedt om at skrive logbog. Målet med projektet har været at få formidlet viden fra “manden på gulvet” op i systemet. Det er håndværkerne, der er eksperter i deres egen krop og arbejdshverdag.


Læs artiklen på DRs website

Hjælp med at forbedre lif.dk

9. januar, 2012 by Julie Byskov Gade


Story Field laver i øjeblikket en brugerundersøgelse for Lægemiddelindustriforeningen, som første skridt i udvikling af websitet lif.dk. Interesserer du dig for lægemiddelindustrien, vil vi sætte pris på hvis du vil hjælpe med at besvare dette spørgeskema. På forhånd tak!

Kommunal nytænkning

31. oktober, 2011 by Julie Byskov Gade

bog


Icph har netop udgivet bogen “Kommunal nytænkning – en håndbog om hvordan kommuner involverer virksomheder i udvikling af velfærdsydelser” og du kan få et gratis eksemplar. Se hvordan på http://www.icph.dk/bog
“Kommunal nytænkning” er en bog om, hvordan man inddrager virksomheder i nytænkning af offentlige velfærdsydelser.
Bogen bygger på erfaringer fra Innovation Center Copenhagens (icph) syv gennemførte pilotprojekter i perioden maj 2008 – november 2011. Icph’s fokus har været på de bløde velfærdsområder: Børn, unge og ældre.
Bogen er et praktisk værktøj til dig, som gerne vil organisere og gennemføre innovationsprojekter, der inddrager brugere og virksomheder i udviklingen af velfærdsløsninger.

Usebox – “gør-det-selv-innovation”

28. september, 2011 by Julie Byskov Gade


Nu er Eric Von Hippels lead user metode udkommet som website på dansk i form af usebox.dk


Professor Eric von Hippel fra MIT må betegnes som grundlæggeren af begrebet ”user innovation” (brugerdreven innovation). Det var von Hippels forskning, der fra slutningen af firserne og fremad skabte grundlaget for ideen om, at ”brugere” af produkter og services er mere end bare ”forbrugere”. Under de rigtige forhold kan (for)brugerne være initiativtagere og deltagere i innovationsprocessen og drive en virksomheds innovation fremad. Dette udførte han ved brug af såkaldte “lead users” – brugere der er et skridt foran, eller superbrugere. Ved at sætte en gruppe lead user til at nytænke et produkt eller en service sikres, at det passer til deres ønsker og behov, og samtidig får man en gruppe ambassadører, der tager ejerskab og hjælper med at markedsføre den nye løsning.


Sidste uge deltog Story Field i lanceringen af Usebox og afslutningen på et to-årigt projekt, der bygger på Von Hippels metode og som er blevet afprøvet sammen med en række danske virksomheder. Det blev understreget af arrangøren VIA, at det IKKE er endnu en metodehåndbog, men snarere en erfaringssamling. Det virker dog meget som en Trinvis “How To” guide i leadusermetoden, men Usebox.dk giver en god og pædagogisk oversigt over, hvordan man bruger metoden og gode eksempler på hvordan andre har brugt den – et godt toolkit til “gør-det-selv-innovation”.


Se mere på usebox.dk


Professor Eric Von Hippels personlige hjemmeside

Gratis eftermiddagsseminar 6. okt.

14. september, 2011 by Julie Byskov Gade

Kom med torsdag 6. oktober fra kl 13 til 17 på Professionshøjskolen Metropol, og bliv klogere på hvordan storytelling anvendes til at inddrage brugere i sundhedsinnovation.


Eftermiddagsseminaret henvender sig til innovations- og sundhedsmedarbejdere samt alle med interesse for sundhedsinnovation og nye metoder til brugerinddragelse


Storytelling og visuel formidling anvendes som supplement eller alternativ til spørgeskemaer og interviews indenfor sundhedsinnovation i blandt andet Norge og England, men i mindre grad i Danmark. Storytelling tager udgangspunkt i brugernes egne fortællinger fra deres perspektiv. Derfor er denne metode en effektiv måde at indfange og formidle dybe indsigter til alle faggrupper, der involveres i udformningen af de arkitektoniske, processuelle, organisatoriske og produktmæssige forandringer, der sker indenfor sundhedsvæsenet i disse år – fordi historier får os til at forstå, huske og handle.


Læs mere og tilmeld dig her

What is love?

5. september, 2011 by Julie Byskov Gade




Story Field har sammen med Digital StoryLab startet sitet loveis.dk, hvor mennesker fra hele verden med forskellige baggrunde, alder, religion og interesser fortæller, hvad kærlighed er for dem i løbet af 1 minuts videoklip.


De mange vidt forskellige bud på hvad kærlighed er spænder fra “mit løbehjul”, “muffins og pandekager”, “når jeg ryger en joint med en god ven på balkonen”, “det kan altid mærkes i maven”, “cykeltur i København om morgenen”, “universale energier”, “inspiration og passion” til klassikeren “min kæreste”.


Sitet er åbent for brugerbidrag, idet alle kan sende film ind, med deres bud på hvad kærlighed er, så længe optagelsen er højest halvandet minut og er af god kvalitet.


En del af de seneste klip er optaget på dette års karneval i København, hvor vi havde en stand og indsamlede klip om kærlighed fra sambadansende og glæde deltagere. Her faldt spørgsmålet “hvorfor” et par gange og svaret er: “bare for sjov…og for at sprede lidt kærlighed”!


Besøg sitet på www.loveis.dk og send din video ind til julie@storyfield.dk eller nikoline@digitalstorylab.com

Præsentation: Digital Storytelling in User Research

21. juni, 2011 by Julie Byskov Gade

Se vores præsentation fra konferencen DS6 i Wales sidste uge:

Læs mere om konferencen via Twitter via #DS6

DS6 i Wales

18. maj, 2011 by Julie Byskov Gade




Den 17. juni afholdes international festival for digital storytelling i Wales, og jeg har fået den ære at være gæstetaler.


‘Festival of digital storytelling’ afholdes for 6. år i træk og sætter fokus på anvendelsen og udbredelsen af digital storytelling.


Det foregår i byen med det, for danske tunger uudtalelige navn Aberystwyth i Wales. Og det er ikke helt tilfældigt, at det finder sted her, da Wales lagde lokation til BBCs ambitiøse storytelling projekt ‘Capture Wales’, fra 2001 til 2008. Capture Wales gik i korthed ud på at almindelige mennesker fik mulighed for at lave korte personlige film og få dem vist på TV på BBC Wales. Filmene blev skabt på åbne filmworkshops og omhandlede folks store og små fortællinger fra det humoristiske over det bizarre til det stærkt bevægende.


Projektet var første gang Digital storytelling blev integreret med public broadcasting tv og flere lignende projekter i blandt andet England, Sverige og Holland er fulgt efter. Med festivallen fortsætter Wales med holde sig på forkant med udviklingen af digital storytelling idet fokus er på nye retninger og anvendelser af filmformen.


Mit indlæg kommer til at handle om hvordan Story Field anvender digital storytelling som metode til brugerundersøgelser.


Læs mere om festivallen her

Idea management

16. maj, 2011 by Mette Jännes Larsen




I onsdags slog jeg et smut forbi et gå-hjem-møde hos Nosco, der har stor succes med deres idea management-software som kilde til kunde- og medarbejderdreven innovation.


Noscos Jesper Müller-Krogstrup fortalte om softwarens anvendelse i Danfoss’ Man on the Moon-innovationsprojekt, som har givet koncernens samtlige 12.000 medarbejdere mulighed for at dele deres idéer med hinanden. Det interessante ved projektet er, at det ikke kun er produktorienteret, idet medarbejderne samtidigt videreuddannes i projekt- og innovationsledelse og trænes i at omsætte idéer til konkrete tiltag. Man on the Moon-projektet har, hvis man skal tro på statistikken, høstet frugtbare resultater hjem, idet 91 % af medarbejderne mener, at de har ændret adfærd og at de kan bruge projektværktøjerne i deres daglige arbejde. Helt konkret har projektet i år 2010 resulteret i, at tre idéer er ved at blive implementeret.


I dagens anledning kom Søren Salomo, professor i innovationsledelse på DTU, desuden forbi. Ifølge Salomo må innovation ikke forbindes med kreativitet, idet nye idéer skal implementeres på et marked med succes og idet der er bestemte aktørers behov at tage højde for. Innovationsledelsens mission er, at synliggøre ROI (Return on Investment), og i den kontekst er det vigtigt hurtigt at afgøre, om et koncept fører til succes eller ej. På DTU har de ligeledes anvendt et idea management-software i et projekt, hvor 1300 studerende deltog. Her blev 300 idéer undersøgt nærmere og heraf havde 24-25 idéer innovationspotentiale.


Idea management-softwaren har fra mit synspunkt mange fordele, idet man har mulighed at inddrage en bred skala af aktører i et innovationsprojekt. Men der er visse ulemper, idet softwaren ikke giver deltagerne mulighed for at visualisere deres erfaringer og holdninger, idet idéudvekslingen udelukkende foregår skriftligt. Derudover kan det tænkes, at den autentiske indsigt i brugernes hverdag, som fx. Story Fields foto-og videodagbøger kan tilvejebringe, går tabt i projekt af denne størrelse. I mine øjne ville de bedste forudsætninger for et innovationsprojekt være at identificere bestemte idéer ved hjælp af idea management-værktøjet, hvorefter de valgte idéer kunne testes kvalitativt i form af fx. videodagbøger eller feltarbejde.